BOGANMELDELSE “På afrikanske omveje” af Ida Antvorskov

Det er med spænding og forventning at jeg giver mig i kast med denne bog, som skulle jeg selv ud på en længere rejse.
Bogen er god at få i hånden, med en passende størrelse og et blødt cover.
Forsidefotoet er enkelt og smukt, med en diskret antydning af rejsevejen.

Inde i bogen er der ingen fotos.
Det er et bevidst valg fra forfatterens side, at man undervejs selv skal danne sig billeder.
Men hvis man er interesseret i at se de flotte fotos fra turen, findes de på instagram: @paaafrikanskeomveje

Turen starter hjemmefra Ida og hendes kæreste Ulrichs bopæl.
De har ombygget og pakket en gammel Land Rover, med alt hvad de kan forvente at få brug for i løbet af det næste halve år.
Planen er at køre ned gennem Europa, sejle fra Tyrkiet til Egypten og fortsætte helt ned til Cape Town i Sydafrika.

Bogen er skrevet i dagbogsform, og da hver dag noteres med dato, sted, rejsedag og kørte kilometer, så mister man som læser aldrig overblikket over hvor på turen man befinder sig.

I “På afrikanske omveje” får man indblik i, hvordan en helt almindelig ung kvinde, med fordomme og usikkerhed som folk har flest, sammen med sin kæreste, begiver sig ud i usikkerheden på den lange rejse.
Vi rejser gennem Idas ord med, når de undervejs på turen møder andre “overland” rejsende, som også har Sydafrika som endelig destination.
Vi får indblik i de fællesskaber der opstår mellem flere af dem, og vi får også nogle af de tips og historier, der bliver udvekslet de rejsende imellem.
For eksempel om hvorfor safaritøj ikke er sort.
Og vi får også indblik i besværlighederne med at finde køleskabsmagneter fra hvert land undervejs.

Det er helt rart at læse en rejsebeskrivelse skrevet af en forholdsvis uerfaren rejsende, med betragtninger som vil være genkendelige for andre, der ikke er medlem af Eventyrernes Klub.

Forfatteren reflekterer undervejs over befolkningernes forskellige mentalitet. Forskelligheder hun ikke var opmærksom på hjemmefra, hvor Afrika for hende mere eller mindre flød sammen til et hele, og hvor hun skar hele kontinentet over en kam.
Men samme måde at anskue andre lande på, møder hun også undervejs fra de lokale. Når lokale hører om deres lange rejse, er de overraskede over at de tør det, og mener at det er meget farligt.
Forfatteren reflekterer over hvordan mennesker over alt i verden, frygter det ukendte på samme måde, men når det ukendte bliver kendt, forsvinder frygten også.

Dog er det ikke ufarligt at rejse igennem Afrika.
Indimellem tager forfatteren og hendes rejsefæller på guidede ture og de bevæbnede vagter henviser til de farlige dyr, når de skal forklare deres våben.

Et af de store tilbagevendende temaer for parrets rejse, er de mange problemer de får med bilen undervejs.
I bagkundskabens klare lys, ærgrer forfatteren sig over at de ikke hjemmefra havde taget et mekanikerkursus. Men hun værdsætter på den anden side de mange værkstedsbesøg, da det er der, de møder folk på mere autentisk vis, end ved gennemrejsens overnatninger på campingpladser.
Da de næsten hver dag kører videre til nye steder, kommer deres møder med folk aldrig rigtig i dybden.

Da parret når frem til Cape Town hvor bilen skal sælges, står kilometertælleren på 29.110 km. Det er tankevækkende at mange mennesker i Danmark kører det samme antal kilometer på et halvt år, og at det svarer til afstanden til Sydafrika.

Bogen er skrevet i et let sprog, der gør den nem at læse.
Selve emnet er meget inspirerende, og alene af den grund er bogen anbefalelsesværdig.

Jeg savner dog som læser, nogle mere detaljerede personbeskrivelser af de nærmeste, såsom forfatteren og hendes rejsefæller. Når det så er sagt, har det været befriende at læse en personlig rejsebeskrivelse som virker ærlig og oprigtig og ikke er gennemredigeret, som en roman med et plot.

Hvis du selv har lyst til at læse bogen eller følge med i Ida og Ulrichs kommende eventyr, så tag et kig på Facebooksiden: På afrikanske omveje.

Ida Antvorskov: På afrikanske omveje, udgivet af forlaget Sølvfisk 2017.
Anmeldt af Tine Olesen 7. juni 2018